Ordensreglement
1. Trafikale forhold
Af hensyn til områdets rekreative natur, fastsættes i hele området hastighedsbegrænsning på 20 km. Parkering må kun finde sted på egen grund. Gæsteparkering er ikke tilladt på vendepladser eller veje, hvorved der ikke gives fri passage på vejbanen. Det påhviler grundejerne at indrette parkeringsplads på hver grund. Hvis en grundejer, i forbindelse med nybyggeri eller om- og tilbygning eller ved andre private aktiviteter, hvorunder der anvendes store lastvogne eller entreprenørmaskiner m.m. der belaster veje og rabatter, så der opstår skader, er denne forpligtet til at genetablere vejen/rabatten til samme stand som forud for skadens opståen.
2. Bebyggelsesforhold
Arbejdsskure, containere o. lign. må efter opførelse, reparation m.m. af sommerhus ikke henstå på grund eller vej. Bebyggelse må kun finde sted under overholdelse af de i bygningsvedtægt for Kalundborg Kommune, samt de i salgsbetingelserne fastsatte bestemmelser
3. Afbrænding af haveaffald, græsslåning m.m.
Afbrænding af haveaffald må iht. Kalundborg Kommunes gældende regulativ ikke findes sted. Undgå unødvendig støj, som f.eks. høj udendørs musik. Enhver klage skal straks respekteres. Anvendelse af larmende motorredskaber så som græsslåmaskiner, motorsave, hækkeklippere o.l. bør på hverdage kun finde sted mellem kl. 8 – 17, og i weekenden og på helligdage mellem kl. 10 – 14.
4. Renholdelse og vedligeholdelse
Renholdelse og vedligeholdelse af sti, vejrabat og vejareal ud for hver parcel påhviler ejeren, medmindre dette varetages af grundejerforeningen.
5. Hunde
Løsgående hunde må ikke færdes i foreningens område.
Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 21.maj 2016